Misbrugsbehandling for unge mellem 15 og 18 år
Misbrugsbehandling for unge mellem 15 og 18 år
- Hvis du er ung mellem 15 og 18 år, som ønsker at stoppe eller nedsætte dit forbrug af f.eks. alkohol, hash, amfetamin, kokain, ecstasy, heroin eller andre lignende stoffer, har Assens Misbrugscenter også et tilbud til dig.
- Du kan helt anonymt og gratis henvende dig på Assens Misbrugscenter og få en afklarende samtale. Du skal dog kontakte Misbrugscentret og bestille tid til en rådgivende samtale.
- Det kan være, at du beslutter dig for at blive indskrevet i et egentligt behandlingsforløb. Hvis du gør det, skal du indskrives i Misbrugscentret.
- Så længe du er under 18 år, skal begge dine forældre eller værge give samtykke til, at du indskrives i et behandlingsforløb.
- Du vil få en individuel behandler, og sammen laver I en plan for din behandling.
- Behandlingen kan enten bestå af individuelle samtaler med din behandler eller i en gruppe sammen med andre unge.
- Nogle gange vil det være en god ide, at invitere dine forældre eller f.eks. en skolelærer du har tillid til med til nogle samtaler på Misbrugscentret. Mange unge har oplevet, at det var en god støtte for dem.
- Behandlingen er ambulant. Det betyder at du ikke skal indlægges, og derfor kan passe skole eller arbejde sideløbende med behandlingen.
- Du har ret til at få behandling senest 14 dage efter din henvendelse.